
#FILMNATURENSRIGE
Ringkøbing-Skjern Kommune har som den eneste kommune en dedikeret filmstrategi, der har til formål at fremme film- og tv-produktioner i området. Strategien tager udgangspunkt i kommunens vision "Naturens Rige" og fokuserer på at fortælle historier om områdets unikke natur, landskaber, kultur og historie.
Vi er også tilstede på sociale medier.
⇾ Hold øje med #FILMNATURENSRIGE på Facebook og Instagram.
Følger du linket til Facebook og Instagram, skal du være opmærksom på, at det ikke længere er kommunens privatlivspolitik, som er gældende!
Hovedmålene for filmstrategien inkluderer:
Tiltrækning af spillefilms- og tv-serieproduktioner til kommunen.
Udvikling af filmturismeprodukter for at øge omsætningen i turismeerhvervet.
Styrkelse af interessen for filmproduktion blandt lokale børn og unge.
Bidrag til regional talentudvikling og opbygning af et filmfagligt miljø.
Aktiv inddragelse af lokale borgere i filmaktiviteter og -projekter.
Opnåelse af national og international opmærksomhed for områdets unikke karakteristika gennem filmproduktioner.
Der er mulighed for at søge støtte til film og tv-serier, der har rod i Ringkøbing-Skjern Kommune og lever op til kommunens filmstrategi (pdf).
Kontakt filmkonsulent Rebecca Molders: rebecca.molders@rksk.dk, tlf. 51 42 26 76.

6950 Ringkøbing