Kunstnerboligen ART 56
På Tyskerhavnen i Hvide Sande ligger et lille charmerende træhus, der bruges som kunstnerbolig fra april til oktober. Henover foråret og sommeren flytter kunstnere ind i boligen i 14 dage af gangen og finder inspiration i Vestkystens særlige lys og landskab.
Huset blev bygget i 2017 med æstetik inspireret af redskabshusene på havnen. Det er Holmsland Klit Turistforening, der ejer og administrerer kunstnerboligen.
Der er åbent for besøgende hver søndag-torsdag og alle er velkomne til at kigge forbi og opleve et levende atelier og få en snak med kunstneren. Kunstarterne spænder vidt fra maleri, grafik, skulptur og akvarel til fotografi og keramik