Muldbjerg Mølle

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger Muldbjerg Mølle. Hover Å har til alle tider været brugt til mølledrift, og i Muldbjerg har der været møllevirksomhed siden 1500-tallet. I 1950’erne blev vandmøllen overhalet af dieselmotoren, og herefter stod den tom i et par årtier.

I 1983 blev møllen købt af en selvejende institution og sat i stand. Siden da har Muldbjerg Mølle dannet rammen om et væld af aktiviteter og arrangementer. Der afholdes løbende små koncerter – ofte i genren folk og spillemandsmusik. Der er også picnics og kunstudstillinger. Faste traditioner er traktorringridning i juni og julemarkedet i december.

Find Muldbjerg Mølle

Muldbjergvej 17, 6971 Hover

Facebook